Skønhedssaloner du SKAL kende til!

Studiestart og planer

Ja, den er nemlig god nok! Jeg er kommet på skolebænken igen. Langt om længe 😉

Jeg færdiggjorde min HF i Silkeborg i 2013. Derefter har jeg haft flere år med arbejde, oplevelser og en salgsassistent uddannelse. Men jeg har især det seneste års tid, brændt for mere læring og viden. Jeg holder af udfordringer, og jeg er nysgerrig på verden, og udviklingen af mig selv. Derfor besluttede jeg mig for, at det nu var tid til at gå et skridt videre. Jeg vidste ikke præcis med hvad, indtil denne uddannelse pludselig dukkede op i mit hoved, nemlig Grafisk Designteknolog. Som Grafisk Designteknolog lærer man en masse tekniske egenskaber ift. flere forskellige programmer i blandt andet Adobe pakken (Photoshop, Illustrator, InDesign osv.). Man lærer at arbejde i programmerne og skabe sine egne værker i form af plakater, logoer, flyers, layout af hjemmesider, og man lærer af skabe en visuel identitet for en virksomhed, og ikke mindst en selv. Jeg elsker at være kreativ, og synes det er helt vildt interessant. Vi arbejder meget med markedsføringsmetoder og kommunikation ved hjælp af brugen fra de visuelle virkemidler, og selvfølgelig selve designprocessen også.

 

Derudover er jeg også startet som Beauty Advisor hos SEPHORA, Aalborg. Når man som jeg elsker makeup og beauty, er det jo himlen at arbejde der. Så lige nu kører jeg 3 jobs, hvilket også er derfor, der har været en smule stille på mine medier, fordi jeg har haft travlt med både studie og nyt job. Men nu er jeg altså tilbage på bloggen igen. Fordi jeg nu arbejder i SEPHORA og med deres brands, vil der automatisk komme en masse gode makeup tips og produkter, jeg vil vise jer og fortælle jer om. Allerede nu har jeg fundet nogle virkelig lækre produkter, som jeg glæder mig til at vise jer! Jeg går også og leger med tanken om at starte en Youtube kanal med makeup videoer osv. Synes I, det kunne være interessant?

– Billede fra Lasse Brogaards youtube kanal hvor jeg gæstede. Link HER 

 

Og nu til eventdelen! Hørte i om den ladies night jeg holdte??

 

– Jeg er begyndt at arbejde med diverse events. Som nogle af jer måske har set, har jeg lige afholdt et stort Ladies Night event i Aalborg, som var en kæmpe succes. Der var lækre cocktails, makeup kursus fra SEPHORA, live læbeforstørrelses show fra Bodyinstitute, og ikke mindst lækre goodiebags til alle! Disse events kommer jeg helt sikkert til at lave meget mere af hvor i alle altid har mulighed for at være med. Så som i kan se har jeg gang i lidt forskelligt og nok at se til, men jeg ELSKER DET!

Jeg håber, at I vil blive ved med at følge med 🙂

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skønhedssaloner du SKAL kende til!